I stolt samarbejde med det polske statslige turistkontor!

Polen for foodies

Fra mælkebarer til Michelin-restauranter. Polens kulinariske historie har skabt en masse regionale specialiteter, som præger den moderne restaurantscene.

Polens befolkning har i lang tid været multietnisk. Igennem århundreder har det ført til et køkken med et tydeligt jødisk, tysk, russisk, fransk, italiensk, tyrkisk og mongolsk præg.

Vildt, fugle, flæsk og fisk har været vigtige indslag i den traditionelle madlavning, hvilket mærkes i typiske polske retter som f.eks. nationalretten bigos. En varmende, mættende gryderet, som kombinerer hakket kød og pølser med varierende sorter af surkål og grøntsager. Pierogi laves også i hele Polen og kan fyldes med alt fra fars og surkål til kartofler og svampe. Og et typisk polsk måltid kræver naturligvis en suppe! Blandt de mest sædvanlige finder vi den syrnede rugsuppe żurek, bouillonsuppen rosół, som ofte tilberedes med kylling, og rødbedesuppen barszcz. Desserter à la sukkerbrødskager og doughnuts fremstilles som oftest med sæsonens frugter og bær.

Men madkulturen adskiller sig fra region til region. Følg med på en unik smagsrejse i ni af Polens vigtigste byer.
Zurek er en suppe på grov. Oscypek er en røget fåreost
Mælkebarer og moderne madmarkeder i Warszawa
Heldigvis, ja nærmest på mirakuløs vis, blev ikke hele Warszawa jævnet med jorden under den Anden Verdenskrig. Til forskel fra mange andre europæiske byer har Polens hovedstad derfor oprindelige, historiske områder, og i Praga på den østlige side af floden Wisla venter der spændende overraskelser i kvarterer, som længe har været en kulturel, etnisk og religiøs smeltedigel. De gamle bygninger og fabrikkerne på Warszawas østlige side huser nu for tiden trendy kreatører, klubber, barer og butikker. Når man slentrer rundt, forstår man hurtigt, hvorfor Warszawa kaldes for Polens kulinariske hovedstad. Den lidt slidte og meget charmerende bydel er nemlig også fuld af spændende konceptuelle restauranter og seværdigheder som f.eks. Polens vodkamuseum, som passende nok ligger i et tidligere destilleri.

Hele Warszawa har imidlertid et fascinerende udvalg af alt fra såkaldte mælkebarer til fine Michelin-belønnede restauranter. Da Hala Koszyki genåbnede i 2016 efter en lang tids renovering, var den historiske markedshal blevet moderniseret til et madmarked, økologiske forretninger og vinbutikker. I dag er det én af Warszawas mest trendy tilholdssteder for ”foodies”. Det samme kan man sige om Hala Gwardii, som efter at have moderniseret sine førkrigsrødder er fyldt med restauranter og madboder, som sælger retter fra alle verdens hjørner. Alle kakaoentusiaster vil også trives i Warszawa, hvor konditorer konkurrerer om at lave den bedste wuzetka, som er en lækker chokoladekage med lag af fløde. Det var også her, Polens første chokoladefabrik, Wedel, blev grundlagt i 1851. Intet besøg i Warszawa er komplet uden at have besøgt nogle af dens hyggelige caféer eller chokoladerier.
Der er masser af madoplevelser i Warszawa.
Traditionel fåreost og street food, som er blevet ”fine food” i Kraków
Europas måske bedst bevarede middelalderby. Polens kulturelle centrum. Polens hyggeligste plads. Kært barn har mange navne, og Kraków er ingen undtagelse. Dette kan man nemt være enig i: Lillepolens hovedstad er en rigtig fin perle for alle, som er interesserede i arkitektur, historie, kunst og kultur. Og mad! Så sent som i 2019 blev Kraków udnævnt til Europas hovedstad for gastronomisk kultur af det europæiske gastronomiske akademi.

Så hvad skal man smage på? Først og fremmest den traditionelle hårdost oscypek, som siden 1400-tallet er fremstillet af fåremælk på det polske højland – primært i regionen Podhale. Den honninggule ost er nem at genkende, da den ser ud som en håndten i formen, og så har den en kendetegnende røget, noget salt smag. En anden lokal specialitet er maczanka krakowska, som ikke er helt ulig en burger, eftersom det er et brød, der fyldes med kød. I gamle dage blev det klassificeret som gademad, eller ”street food”, men nu om dage står maczanka krakowska også på menuen i rigtigt fine restauranter.
Den traditionelle hårde ost oscypek er blevet lavet af fåremælk siden det 15. århundrede.
Friske råvarer fra nærområdet langs Polens riviera
Området for de tre byer Gdańsk, Sopot og Gdynia ligger i en sandstrandsafgrænset perlerække langs Østersøen i provinsen Pommern og bliver sommetider kaldt Polens riviera. Fra dynamiske Gdańsk i norden – hvis tusindårige historie har gjort den til et hotspot af museer og arkitektonisk interessante levn – til unge Gdynia i syd – som gik fra et være en lille by til et vigtigt maritimt knudepunkt i løbet af 1920’erne og 1930’erne – er udvalget af hyggelige caféer, rolige barer, restauranter og bryggerier stort. Ikke mindst badebyen Sopot i midten har mange gode steder, hvor man kan spise og drikke.

Pommern er kendt for sine fine råvarer – frisk fisk og skaldyr fra havet, svamperige skove, dyrkning af rodfrugter og frugtplantager, som om efteråret bugner med æbler, blommer og pærer. Så selv om dette område med de tre byer ikke har sin egen gastronomi, så tilbyder de en blanding af madtraditioner fra hele Polen, og de tilberedes normalt med de fantastiske ingredienser fra nærområdet.
Gdansk och Trestadsområdet er kendt for sine fine råvarer.
Kartoffelspecialiteter og vegetarrestauranter i Poznań
Rådhuset med aner fra 1500-tallet. Domkirken Ostrów Tumski med Peter-Paulkatedralen. Stortorvet Stary Rynek, Teatr Wielki-teatret og det kongelige slot. Trækplastrene er mange i Storpolens hovedstad, Poznań.

Men vidste du, at flere historisk vigtige landmærker også har deres egne kulinariske traditioner? På Ostrów Tumski skal du ikke gå glip af specialiteter som f.eks. pyry z gzikiem, som er en enkel ret, der forener kogte og bagte kartofler med frisk ost, fløde og løg. Ligesom dampet pierogi fyldt med and. Blandt de rejsende er kotlet schabowy populær. Det er en paneret flæskekotelet, der serveres med tilbehør som f.eks. kartoffelmos, stegte svampe og kål.

Der er dog også noget for vegetarer og veganere! Rundt omkring i Poznań er der et stort udvalg af restauranter, pubber og caféer, som er fokuserede på plantebaserede retter og økologisk mad.
Globale påvirkninger og ”food tours” i Wrocław
Det vigtigste urbane knudepunkt i det sydvestlige Polen, Wrocław, er en livlig metropol, som i løbet af århundreder har været under tjekkisk, tysk og polsk styre. De historiske påvirkninger kan stadig mærkes, samtidig med at Wrocław er trådt frem som en karakteristisk moderne by med masser af spændende turistattraktioner.

Her er restauranter, barer og caféer med inspiration fra hele verden, og en god måde til at lære Wrocławs kulinariske side er et gå på en ”food tour” med fokus på øl, vodka eller mad. Ved hjælp af en guide kan du prøve byens bedste polske specialiteter, samtidigt med at du lærer mere om hele byens historie.
Kogt kød er en polsk specialitet.
Multikulturelle madlavningstraditioner og kaffe i Łódź
Łódź har længe været Polens centrum for tekstilindustrien såvel som filmbranchen. Den multikulturelle by er kendt for at være tendensskabende og fremadskuet, og det gælder ikke kun mode og tv. Indbyggernes meget blandede baggrund har også ført til en særdeles spændende restaurantscene, hvor det polske køkken er præget af jødisk, tysk, russisk, tjekkisk og fransk indflydelse. Ofte med rødder i arbejderklassens madlavningstraditioner.

Hovedgaden Ulica Piotrkowska – én af Europas længste forretningsgader, der ligesom Hollywood har en ”walk of fame”, som hylder fremstående polske skuespillere og filmskabere – er fyldt med moderne restauranter, hvoraf flere af dem er fokuseret på vegetarmad. Flere af de gamle industrianlæg, blandt andet Franciszek Ramischs bomulsfabrik og Józef Johns jernstøberi, tiltrækker et ungt publikum, der er nysgerrige efter udsøgt, lokal mad. Łódź har også gjort sig kendt for sin glimrende cafékultur, og alle kaffeentusiaster bør have fokus rettet mod den fortrinlige The Brick Coffee Factory.
Pierogi og suppe er typiske polske retter.
Schlesisk gryderet og øl i Katowice
I hjertet af Polens minedistrikt og den historiske region Schlesien finder vi smukke Katowice. Det er i dag en moderne by med en livlig musikscene og mange store festivaller, hvis lokale madarv er stærkt påvirket af kulindustrien. Ikke så mærkeligt, eftersom det fysisk krævende arbejde kræver mættende måltider.

Det mest kendte er sandsynligvis zawijane, en rulle, der består af bacon, syltet agurk og sennep, og som efter at være rullet om en skive oksekød koges til mør perfektion. Retten bliver endnu mere schlesisk, når den serveres med den traditionelle pierogi og rødkålssalat. En anden regional lækkerbisken er blodpølsen krupnioki śląskie, der tilberedes med forskellige typer flæskekød blandet med boghvedegryn. Skyld maden ned med en god øl!

Husk også at lære mere om netop øl, når du er i Katowice. Her er to af Polens mest populære ølproducenter, Tyskie og Żywiec, som er bryggerier, hvis interessante rundture afsluttes med ølsmagning.
Polen har over 330 vingårde.
Og i glasset?
Udtrykket ”vodkabæltet” blev introduceret af avisen Time i starten af 1960’erne i en artikel om Polens traditioner for drikkevarer. Vodka har ganske rigtigt sin oprindelse i Polen og Rusland og er en passende spiritus ved særlige festlige begivenheder. Stort set alle polske storbyer tilbyder i dag guidede vodkature, hvor du kan lære mere om den ukrydrede brændevin og det væld af varianter, den destilleres i.

Det, der derimod ikke er blevet veletableret, er at kalde Polen for et vinland. At Polen har mere end 330 vingårde kommer derfor som en overraskelse. De fleste af dem ligger i Lillepolen, Lubusz, nedre Schlesien og nedre Karpaterna, og for dig, som er interesseret i druebaserede drikkevarer, er der mange forskellige vinture, man kan forbyde sig i.
Dela artikeln
Läs mer
Här hittar du reportage, artiklar och reseguider till de bästa restaurangerna, skönaste hotellen, roligaste aktiviteterna, snyggaste butikerna och mysigaste caféerna.

Joyvoy står för Joyful Voyages och det är precis det vi önskar dig.

© JOYVOY 2024