I stolt samarbejde med TGA!

Aktiv ferie og naturoplevelser ved Middelhavet

Krystalklart vand, mægtige bjergmassiver, ruiner fra fortidens imperier, små idylliske landsbyer, adrenalinpumpende eventyr og en økologisk, bæredygtig tilgang med stor respekt for miljøet. Der er mange gode grunde til, at du bør besøge Türkiye.

De fleste drømmer en gang imellem om at slippe bort fra hverdagens stress og jag og for en stund at kunne slippe for at haste igennem livet. Hvorfor ikke samtidig benytte ferien til at tage et skridt hen mod en mere bæredygtig fremtid?

I Türkiye er der ofte tale om et langsomt, bæredygtigt og sundt liv, hvor naturnære aktiviteter er en stor del af hverdagen, de lokale madtraditioner er gået i arv gennem generationer, og en beskyttet kulturarv står højt på dagsordenen.
Foto: GoTürkiye
Det er en realitet ikke mindst ude i landets tyve såkaldte “langsomme byer”; byer og landsbyer, der er medlemmer af en global bevægelse, som har til formål at fremme det gode liv, hvor lokale traditioner, råvarer af høj kvalitet og bæredygtig udvikling er i balance og harmoni.
De byer, der har fulgt opfordringen, ligger spredt over hele landet, lige fra den ægæiske kyst, de historiske distrikter i det sydøstlige og østlige Anatolien til de små bosættelser beliggende i højlandet ved Sortehavet. Fælles for dem alle er en fantastisk natur, autentiske oplevelser og en kulturel mangfoldighed, som interesserede turister kan udforske. Blandt de langsomme byer er Seferihisar, der med sin næsten 50 km lange kystlinje og strande med blåt flag ligger ved det glitrende Ægæiske Hav. I byens borg afholdes der hver søndag et udendørs marked med hjemmelavede, friske og naturlige produkter, og her bruges der netposer i stedet for plastik. I fiskerbyen Halfeti hidser man sig ikke unødigt op, heller ikke selv da halvdelen af ​​byen blev oversvømmet i 1990’erne, og landsbyen har derfor med rette fortjent sin plads blandt verdens såkaldt langsomme byer. De nu sunkne ruiner af gamle Halfeti kan ses med båd. Halfeti er også kendt for sine frodige frugtplantager og de unikke sorte roser, der blomstrer både om foråret og efteråret. Gökçeada er den første ø i verden, der har fået status som en langsom by. Türkiyes største ø kan også prale af et væld af hyggelige boutique-hoteller, økologisk landbrug, en rig madkultur baseret på frisk fisk og skaldyr, vinmarker og en unik arkitektur.
Foto: GoTürkiye

Det er en væsentlig del af madkulturen at købe direkte fra avlere, der på de nærliggende markeder sælger det, de har dyrket i deres egen have. Landets mange markeder bidrager til at fastholde den levende landbrugskultur og fortsat at knytte tætte bånd mellem producenter og forbrugere. Der organiseres ofte økologiske markeder med friske grøntsager og frugter dyrket uden kunstgødning, pesticider eller kemikalier.

Slowfood
Trenden med slowfood og det nydelsesbaserede og langsomme måltid føles stadig ret ny og frisk, men det har været praktiseret i Türkiye i tusinder af år og er en central del af landets dybt rodfæstede kulinariske traditioner. Også her har hver region sine egne opskrifter og traditioner, som man følger. Middelhavskosten er en gennemprøvet opskrift på et sundt og langt liv, og den praktiseres langs sydkysten, fra Det Ægæiske Hav til Middelhavet. Dem, der ønsker at prøve det traditionelle tyrkiske køkken, kan gøre det på de lokale familiedrevne restauranter over hele landet. Sarma er en slags vinbladsdolmer fyldt med kød eller ris, og de er blevet lavet i mange familiers køkkener i flere århundreder. Türkiyes berømte langsomt kogte tarhana er lavet af en fermenteret blanding af mel, yoghurt, løg, tomat og grøn peber og tilberedes på vidt forskellige måder i næsten alle regioner fra vest til øst. Det tyrkiske køkken bygger også på princippet om, at intet skal gå til spilde. F.eks. forvandles tørt brød til hjemmebagte kiks, og frugtskræller bruges til at lave marmelade.

Foto: GoTürkiye

Aktiv ferie
For dem, der kan lide eventyr og friluftsliv, er Türkiye et sandt paradis, både takket være de mange aktivitetstilbud og det behagelige klima. At cykle gennem Türkiyes majestætiske landskab er en uforglemmelig oplevelse, hvor man passerer historie og kultur, naturens vidundere og gamle byer.

Landets naturskønne cykelstier er velholdte og velegnede til alle typer cyklister på alle niveauer. Ruten Marmaris-Karacasöğüt på sydkysten løber langs turkisblå bugter, som man ellers kun kan nå med båd, og passerer landsbyen Yeşilbelde, der er kendt for sine økologiske gårde, hvor der dyrkes friske jordnødder. Man må sikkert godt tage et par stykker for at prøvesmage. Ruten Şirince-Çamlık i Izmir er frem for alt tilpasset mountainbikere og tager de besøgende ad brostensbelagte gader, forbi farverige frugtplantager og gennem frodige skove og det bjergtagende landskab omkring Küçük Menderes-deltaet. Kappadokien er en anden yndlingsdestination for mountainbikere, og her er der hele syv forskellige mountainbike-ruter, der snor sig gennem dale, landsbyer, frugtplantager og vinmarker. Selv den mangefacetterede by Istanbul byder også på cykelstier og ruter til både almindelige cykler og elcykler.

Foto: GoTürkiye

Tag det roligt med en vandretur
For dem, der i stedet vil tage det lidt langsommere og blot vandre, er der storslåede landskaber at udforske med en unik hjemmehørende flora og fauna. Türkiyes mange stier fører de vandrende til spektakulære naturområder med sjældne planter og dyr og hen til ruinerne af det, der engang var skueplads for utallige civilisationers opblomstring og fald.

Türkiyes ældste lange vandresti The Lycian Way anses også som en af ​​de smukkeste i verden. Ruten er i alt 500 kilometer lang og strækker sig fra Fethiye til Antalya. På vejen kommer man forbi en række gamle bosættelser og byer, for ikke at glemme det instagram-venlige Gelidonya-fyrtårn, der er en af ​​Türkiyes mest markante seværdigheder.

Kappadokiens smukke vandreruter går gennem romantisk klingende Pigeon Valley, Love Valley, Red Valley og Zemi Valley og byder på spændende udsigter, som f.eks. det surrealistiske landskab omkring de unikke “flodskorstene”, som er et spektakulært resultat af geologiske processer, der startede engang for millioner af år siden. Kappadokiens 14 kilometer lange vandresti fra Ihlara-dalen til byen Selimiye byder på et regulært vandreeventyr med mulighed for at udforske gamle kirker og grotter, hvoraf nogle fører ned til underjordiske byer.

Hittite Trail er som et vindue tilbage til Anatoliens fortid og passerer vigtige hittitiske bosættelser, som f.eks. den antikke by Hattuşa, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Her har der gennem århundreder været en spændende mosaik af højtstående kulturer, og apropos mosaikker, så har man også her fundet, hvad der menes at være verdens ældste mosaikgulv. Den 350 km lange Pisidian Cultural Heritage Route i Taurusbjergene er endnu et skatkammer for vandrere, der er interesseret i arkæologi, og ruten passerer gennem en række antikke byer. Istanbul byder også på gode muligheder for vandrere, som f.eks. vandreture i Beogradskoven lige uden for millionbyen.

Foto: GoTürkiye

Camping, lige fra det rustikke til det eksklusive
Besøgende, der er på udkig efter en fredfyldt og naturnær ferie i hjertet af det grønne, har en overflod af campingpladser at vælge imellem. Et af landets mest spændende steder at bo er Mount Nemrut National Park, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, hvor der er monumentale statuer af konger, hvor nogle rejser sig ti meter op, mens andre har fået hovedet skåret af og placeret på jorden foran sig.

Türkiye er et højlandsland med en gennemsnitlig højde på 1.130 meter, så der er mange campingpladser på frodige plateauer ved foden af ​​majestætiske bjerge. Her kan man campere i og omkring en række forskellige nationalparker, hvor der er et rigt dyreliv at studere.

Er eget telt og myrer i bukserne ikke noget for dig? Intet problem; camping behøver ikke at være en kamp mod naturen. I Bozcaada kan de besøgende campere med stil og moderne bekvemmeligheder, mens de nyder lækre regionale ægæiske vine, besøger regionens smukke strande og møder den gæstfri lokalbefolkning. Området omkring Marmaris byder også på en række glamping-oplevelser midt i urørt natur, hvor der er udsigt til turkisblå strande, der strækker sig ind i de frodige grønne skove.

Foto: GoTürkiye

Just add water
At holde ferie på en båd er en populær måde at udforske den tyrkiske kyst på. På blot én uge kan du se flere af landets smukkeste steder, skjulte bugter, vandfald, uberørte naturområder og antikke byer og samtidig tage del i det blændende forlystelsesliv, mens du er omgivet af det turkisblå hav, solen, fyrretræerne og den milde brise.

Antalya kan du med fordel deltage i de naturvenlige aktiviteter såsom windsurfing, kitesurfing, tennis, dykning, vandreture, bjergklatring, cykling og kanosejlads, og i den antikke by Phaselis kan du svømme og snorkle i havnen lige ved siden af ruiner. Kaş er et af de mest populære stop på den tyrkiske riviera, når det gælder vandbaserede aktiviteter. Her kan du padle i kano over et sunket skib og være vidne til havskildpaddernes forunderlige rejse.

Langs den tyrkisk-ægæiske kyst kan du også påmønstre en såkaldt gulet, der er et flermastet traditionelt sejlskib, som fører de ombordværende hen til Bodrums skjulte turkisblå bugter, uberørte strande og glitrende natteliv.

Foto: GoTürkiye

Lad adrenalinen flyde!
Hvis adrenalinønsket er ekstra stort, kan du tilfredsstille det med en spændende paragliding-tur. En paragliding-flyvetur i Ölüdeniz giver omkring en halv times enestående udsigt fra oven, begynder i Babadağ og ender på kystens bløde hvide sand.

Vandsport har en særlig plads i Türkiyes turisthjerte takket være landets klare vand, de perfekte vejrforhold og den 8000 km lange kystlinje ved Det Ægæiske Hav, Middelhavet og Sortehavet. Her danner bølgerne og vinden ideelle forhold for wind- og kitesurfing, uanset om du er førstegangssurfer eller pro. Mange surfere strømmer til Muğla med de turkisblå bugter, lækker mad, livligt natteliv og de antikke byer, der ånder af tusinder års historie. Også byen Alaçatı, der er berømt for sine stenhuse, boutique-hoteller, lavendelduftende gader og tyggegummikager, er også et førsteklasses sted for windsurfing og kitesurfing. I Şile og Kilyos nord for Istanbul kan man dyrke wind- og kitesurfing i Sortehavets store bølger.

Türkiyes floder og vandløb giver naturelskere og eventyrsøgende sportsentusiaster uendelige muligheder for rafting og kanosejlads. Ved Türkiyes Sortehavskyst flyder den næsten 170 km lange flod Çoruh, der er en af ​​de hurtigst strømmende floder i verden, hvilket giver mulighed for uovertruffen rafting. Antalya på sydkysten er hjemsted for Köprülü Canyon, der anses for at være landets førende rafting-center.

Kekova Island er et sandt vandsportsparadis uden for Antalya. Her kan de besøgende udforske områdets gamle byer og landsbyer i kano. Kekovas beskyttede farvande har ideelle forhold for både begyndere og øvede rafting-udøvere. Der er selvfølgelig også kurser og skoler for begyndere i alle mulige former for vand- og bjergsport.

Foto: GoTürkiye

Og så er der endelig dykning, der måske er den vandsport, som Türkiye er bedst kendt for. Türkiyes lange kystlinje giver dykkerentusiaster mulighed for ekstraordinær dykning i vandområder fyldt med et sprudlende havliv i form af rokker, skildpadder, blæksprutter og delfiner, samt en hel flåde af sunkne skibe fra forskellige epoker indeholdende fortidens hemmeligheder. Med nogle af verdens mest hyldede dykkersteder ved Türkiyes kyst mod Det Ægæiske Hav og Middelhavet kan dykkere nyde undervandseventyret mellem juni og september, hvor vandtemperaturen stiger til over 21°C og sigtbarheden kan være op til 40 meter.

Berigende møder
En anden bæredygtig årsag til at besøge Türkiye er landets befolkning. At møde nye mennesker, udveksle ideer og lære af andre kulturer er et af de vigtigste aspekter i at få en forståelse af vores verden og dens udfordringer. Türkiye er kendt for sin gæstfrihed, så bliv ikke overrasket, hvis du bliver inviteret ind hos nye bekendtskaber til et måltid eller i det mindste et glas tyrkisk te og lidt godt at spise til. Du er hjerteligt

Dela artikeln
Läs mer
Här hittar du reportage, artiklar och reseguider till de bästa restaurangerna, skönaste hotellen, roligaste aktiviteterna, snyggaste butikerna och mysigaste caféerna.

Joyvoy står för Joyful Voyages och det är precis det vi önskar dig.

© JOYVOY 2024